|
FAQ
Ofte stillede spørgsmål – og vores svar
Der er utallige sjove historier knyttet til Zippo, og vi får mange spørgsmål fra folk med interesse for lighterne og alle de andre Zippo produkter. Her har vi samlet 10 af de mest almindelige spørgsmål og svar.
|
|
|
|
Hvem har opfundet Zippo lighteren?
Det har George Grant Blaisdell fra den lille flække Bradford i Pennsylvania. En aften var han til middag i den lokale country club, og mændene gik ud på terrassen for at få en smøg. En af vennerne brugte en gammel, oval lighter med løst låg. ”Hvorfor får du dig ikke et anstændigt fyrtøj”, drillede Blaisdell og svaret kom prompte: ”Fordi denne her virker”. Blaisdell, der var ferm til mekanik, sikrede sig rettighederne til lighteren og gik hjem og forbedrede den betragteligt, blandt andet ved at gøre den større og mere håndterlig og ved at fæstne låget til den ydre lighterkasse.
Til toppen
|
|
Hvor ligger Zippo museet?
Zippo Museet ligger lige ved siden af Zippo fabrikken, i den lille by Bradford, Pennsylvania, i det nordlige USA. Det er tæt ved grænsen til Canada og kun cirka en times kørsel fra Niagara Falls.
Til toppen
|
|
Hvorfor hedder en Zippo Zippo?
Da George G. Blaisdell havde opfundet sin lighter, skulle den have et fængende navn, der fortalte, at der var tale om en banebrydende nyhed. Og på det tidspunkt havde man netop i en anden lille by i Pennsylvania opfundet den smarte lynlås, der på amerikansk hedder en ”zipper”. Så i - endnu et - lyst øjeblik fandt Blaisdell på ”tvilling-navnet” Zippo, der også minder om lyden af lighterens låg, der bliver knipset af med et ”zap”.
Til toppen
|
|
Er den klassiske Zippo nogensinde ændret?
I 1937 fik Zippo’en lidt mere runde og lommevenlige hjørner. Siden har den klaret sig uden nogen form for ansigtsløftninger.
Til toppen
|
|
Hvor mange Zippo’er er der fremstillet i alt?
Der er i dag rullet over 400 millioner Zippo’er ud af fabrikken i Bradford. Hvis man lagde dem ved siden af hinanden, ville de nå over halvvejs rundt om jordkloden.
Til toppen
|
|
Hvad er en årslighter?
Hvert eneste år siden 1933 har Zippo udgivet en speciel årslighter. De bliver kun fremstillet i et begrænset antal eksemplarer, og de fleste årslightere bliver hurtigt til eftertragtede samlerobjekter.
Til toppen
|
|
Hvad betyder livsvarig garanti?
Alle klassiske Zippo lightere har livsvarig garanti på de mekaniske dele. Det betyder, at vi gratis udskifter indsatsen i lighteren, reparerer hængslet på den ydre lighterkasse, retter op på skævheder og undersøger, om lighteren holder tæt. Kan din lighter ikke repareres, erstatter vi den med en ny af samme slags.
Til toppen
|
|
Hvad betyder 5 års garanti?
Din MPL eller MPL grill-lighter har 5 års garanti. Det betyder, at vi gratis udskifter indsatsen i lighteren, at retter op på skævheder samt at undersøger, om lighteren holder tæt. Kan din lighter ikke repareres, erstatter vi den med en ny af samme slags. Læs mere her...
Til toppen
|
|
Hvad er Swap Meet?
Swap betyder at bytte, og hvert sommer mødes masser af Zippomaner i Bradford for at købe, sælge og beundre lightere samt underholde sig med masser af sjove aktiviteter. Det er gratis at besøge Swap Meet.
Til toppen
|
| |